Copenhagen School of Design and Technology

da

Generativ AI og Digtalt Produkt Design

2024/2025
Engelsk titel
Generative AI and Digital Product Design
Uddannelse
Digital konceptudvikling
Uddannelsestype
Fuldtidsuddannelse
Niveau
Professionsbachelor (top-up)
Semester
6. semester
Fagets/modulets varighed
1 semester
Ects
5
Udd. element
Valgfag
Sprog
Dansk
Opstart
Efterår
Forår
Studiested
Guldbergsgade 29 N, København N
Fagkode
9981623 / 4145-10124 / 4145-10142
Fag- /modulansvarlig
Mikkel Meldgaard
Frederikke Bender
  • Formål og læringsmål

    Valgfaget beskæftiger sig med brug af værktøjer indenfor generativ AI til udvikling og optimering af digitale produkter og services. Målet for valgfaget er at kvalificere den studerende til at integrere generativ AI i udviklingen af digitale koncepter og digitale produkter på værdiskabende måde.

    I forløbet lærer den studerende at beherske relevante prompt-baserede værktøjer indenfor generativ AI til produktion af billeder og tekst, samt at integrere disse i designprocesser og udviklingen af digitale produkter og services på nyskabende måder.

    Brug af AI værktøjer sker på frivillig basis, og det er muligt at gennemføre valgfaget og gå til eksamen uden brug af AI værktøjer

    Viden

    Den studerende:
    • har udviklingsbaseret viden om et udvalg af værktøjer indenfor generativ AI
    • kan forstå teori og praksis i forhold til innovativ og forsvarlig brug af AI

    Færdigheder

    Den studerende:
    • kan anvende forskellige værktøjer både til at skabe tekst, lyd, billeder og video og arbejde konstruktivt med prompts og kombinationer af værktøjer
    • kan integrere generativ AI i kreativt arbejde og design processer som SPRINT, og udtænke nye værdiskabende use cases for generativ AI
    • kan vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger i brugen og implementering af AI generelt.

    Kompetencer

    Den studerende:
    • kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhænge i forhold til at anvende generativ AI i processer og organisationer
    • kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde omkring kreativ og værdiskabende brug af generativ AI
    • kan tage informerede beslutninger om, hvornår det er hensigtsmæssigt at implementere AI en organisation, herunder synliggøre metoden både værdiskabelse og etiske udfordringer
    • kan identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til udviklingen indenfor brugen af generativ AI

  • Undervisningsform
    Der vil på uddannelsen anvendes en række forskellige undervisnings- og arbejdsformer, blandt andet, men ikke nødvendigvis begrænset til:
     klasseundervisning
     gruppearbejde
     cases
     virksomhedsbesøg
     interdisciplinær, projektbaseret undervisning
     problem-baseret læring
     vidensdeling
     e-læring
  • Prøve

    Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål

    Forudsætninger for indstilling til eksamen
    Forudsætning for at kunne gå til eksamen er deltagelse og aflevering af 5 obligatoriske afleveringer på 6. semester.
    Kravene til de obligatoriske afleveringer er:
    • at afleveringerne af institutionen skal være udpeget i 6. semesterguiden som obligatoriske afleveringer, dvs. bundne forudsætninger fra 6. semesters forløb.
    • afleveringerne kan være et digitalt produkt, en konceptuel strategi og/eller funktionel prototype, rapport m.m.
    Faget prøves
    Faget/modulet prøves med flg. fag
    Det valgte valgfag (enten 'Prototyper og Test' eller 'Datavisualisering') vil også indgå i prøven.
    Prøveform
    Kombineret skriftlig og mundtlig prøve
    Der er én ekstern, individuel porteføljeprøve efter 6. semester. Prøven består af 2 dele:
    a) Synopsis
    b) Mundtlig prøve
    Formkrav
    Synopsis skal indeholde:
    • en specifikation og diskussion af en række faglige udfordringer og problemstillinger udvalgt af den studerende. Disse skal tage udgangspunkt i semesterets obligatoriske afleveringer og skal forholde sig til læringsmål for 6. semester
    • diskussion og refleksion over anvendt teori, metode og litteratur
    • refleksion over den studerendes faglige udvikling
    • beskrivelse og refleksion over egen kompetenceprofil i relation til branchens behov
    • max. 5 normalsider (1 normalside er 2.400 anslag inkl. mellemrum).
    • Relevante dele af obligatoriske afleveringer og øvrige opgaver, der diskuteres i synopsis, vedlægges som bilag.
    Individuel eller gruppeprøve
    Individuel
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Varighed
    Udgangspunktet for den mundtlige del af eksamen er synopsis, som er vurderet af eksaminator før prøven.

    Den mundtlige prøve varer 30 min og består af følgende elementer:
    • oplæg fra den studerende: 5 min.
    • eksamensdialog: 20 min.
    • votering og afgivelse af resultat: 5 min.
    Bedømmelsesform
    7-trins skala
    Bedømmer(e)
    Intern censur
    Kriterier for prøvevurdering
    Der gives en individuel karakter ud fra en helhedsvurdering af de elementer, der indgår i prøven, dvs. synopsis, og den mundtlige præstation. Præstationen bedømmes ud fra 7-trinsskalaen i forhold til opfyldelse af formål og læringsmål for 6. semester.
    Frist for aflevering
    Afleveringsfristen offentliggøres samtidig med at portfolio-eksamenen præsenteres.
36
timers undervisning
101
timers forberedelse
Tallene viser omfanget af arbejdsbelastningen relateret til faget fordelt på forskellige studieaktiviteter.

På faget Generativ AI og Digtalt Produkt Design modtager du 36 timers undervisning, hvilket svarer til 48 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 26% af din samlede arbejdsbelastning på faget.

Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: interne forelæsninger, eksterne forelæsninger, projektarbejde, projektpræsentation, gruppearbejde.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: læsning af pensum, øvelser.

Læs om KEAs studieaktivitetsmodel

*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.