Københavns Erhvervsakademi

en

IT- og forretningsudvikling

2024/2025
Engelsk titel
IT and Business Development
Uddannelse
Datamatiker
Uddannelsestype
Fuldtidsuddannelse
Niveau
Erhvervsakademi
Semester
1. semester
Fagets/modulets varighed
2 semestre
Ects
10
Udd. element
Obligatorisk
Sprog
Dansk og engelsk
Opstart
Efterår
Forår
Studiested
Guldbergsgade 29 N, København N
Fagkode
3050143 / 4505-10497
Fag- /modulansvarlig
David Harry Ema
  • Formål og læringsmål

    Fagelementet beskæftiger sig med digitalisering og IT-strategi samt generel forretningsforståelse og værdiskabelse via IT. Fagelementet fokuserer på, hvordan projekter kan styres med henblik på at optimere digitale forretningsprocesser og -modeller.

    Viden

    Den studerende har:
    • viden om, hvorledes IT kan forbedre forretningsprocesser og udvikle virksomheden.
    • viden om organisatoriske forandringer ved IT-implementering.
    • forståelse for IT-Governance og bæredygtigt IT.
    • forståelse for menneskelig interaktion i virksomheden.

    Færdigheder

    Den studerende kan:
    • anvende projektledelse, herunder tids- og ressourcestyring.
    • anvende innovative metoder med fokus på projektarbejde i praksisnære udviklingsprojekter.
    • vurdere praksisnære forretningsprocesser baseret på centrale analysemetoder.
    • formidle It-projekters status både internt og eksternt.

    Kompetencer

    Den studerende kan:
    • håndtere samspil mellem udvikling af forretningsprocesser og design af IT-systemer.
    • deltage professionelt i projektarbejde og samarbejde med interessenter i IT-projekter.
    • i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer om IT i et forretningsmæssigt perspektiv.

  • Undervisningsform
    Undervisningen på datamatikeruddannelsen foregår som en dynamisk, interaktiv proces, hvor hovedvægten lægges på de studerendes aktive deltagelse. Undervisningen tager udgangspunkt i relevant erhvervspraksis og kobler praksis og teori. Der inddrages problemstillinger fra de forskellige typer af virksomheder inden for it- branchen. De studerende tager ansvar for egen læring, og såvel de som underviserne bidrager konstruktivt til læreprocessen.
    For at sikre den optimale faglige indlæring og personlige udvikling hos den enkelte studerende anvender datamatikeruddannelsen varieret pædagogik med hovedvægten lagt på dialog, diskussion og projekter.
    Undervisningen tilrettelægges varieret bl.a. gennem holdundervisning, gæsteforelæsninger virksomhedsbesøg, projektarbejde i grupper og individuelt arbejde – oftest med tværfaglige problemstillinger og altid med et anvendelsesorienteret udgangspunkt. De forskellige indlæringsformer vil, ud over det faglige indhold, også udvikle den studerendes evne til både at arbejde selvstændigt og at samarbejde med andre.
    Fælles for alle disse aktiviteter er, at uddannelsen altid forsøger at opstille klare mål for læringsaktiviteterne.
    Undervisningen kan tilrettelægges, så fremmedsprog indgår i form af undervisningsmateriale og i undervisningen.
  • Prøve

    Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål

    Forudsætninger for indstilling til eksamen
    For at kunne deltage i en eksamen kan der være bundne forudsætninger, der skal være opfyldt, ud over aflevering af evt. eksamens rapport og eller produkt. Generelt er der én forudsætning for hver 5 ECTS, undtagen praktik og afgangsprojekt. En forudsætning kan være flere forskellige ting, enten en opgave aflevering, en præsentation, deltagelse i undervisning m.m.
    Faget prøves
    Faget/modulet prøves med flg. fag
    Det nationale fagelement indgår i 2. delprøve af førsteårseksamen. Prøven vægter 75% af den samlede 1. års karakter

    2. delprøve er en Ekstern individuel mundtlig prøve på baggrund af et skriftligt gruppeprojekt og bedømmes efter 7-trinsskalaen. Eksamination foregår indenfor 4 Nationale Fagelementer. Der skal præsteres et tilstrækkeligt niveau indenfor hver af de 4 Nationale Fagelementer. Delprøven vægter 75% af den samlede førsteårs karakter
    Prøveform
    Kombineret skriftlig og mundtlig prøve
    Mundtlig fremlæggelse af den studerende baseret på eksamensrapporten og produktet som er udarbejdet via et gruppearbejde. Projektet præsenteres af projektgruppen, 10 minutter pr studerende dog max. 30 min. Herefter individuel eksamination af gruppens medlemmer i 30 minutter pr. eksaminand inkl. votering
    Individuel eller gruppeprøve
    Gruppeprøve, 2-4 deltagere
    Anvendt sprog til prøven
    Dansk (Norsk/Svensk)
    Bedømmelsesform
    7-trins skala
    Bedømmer(e)
    Ekstern censur
72
timers undervisning
202
timers forberedelse
Tallene viser omfanget af arbejdsbelastningen relateret til faget fordelt på forskellige studieaktiviteter.

På faget IT- og forretningsudvikling modtager du 72 timers undervisning, hvilket svarer til 96 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 26% af din samlede arbejdsbelastning på faget.

Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: gruppearbejde, interne forelæsninger.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: læsning af egne noter, læsning af pensum.

Læs om KEAs studieaktivitetsmodel

*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.