Projektledelse (DA)
2026/2027- Formål og læringsmål
Formålet med modulet er at give de studerende et grundlæggende fundament i projektstyring og projektledelse gennem praksisnært arbejde med teamdannelse, samarbejde og organisering af projekter.
Viden
Modulet introducerer centrale begreber, metoder og værktøjer inden for projektledelse og –styring og understøtter de studerendes evne til at planlægge, strukturere og gennemføre projekter i en uddannelses- og erhvervsrelevant kontekst. Samtidig arbejdes der med de menneskelige og relationelle dimensioner af projektarbejde, herunder teamdynamik, selvledelse, motivation og kommunikation.
Undervisningen kombinerer eksperimenterende samarbejdsøvelser med praktisk anvendelse af projektstyringsværktøjer, så de studerende lærer at skabe retning, struktur og fremdrift i fælles projekter. Modulet har desuden til formål at etablere et fælles metodisk og samarbejdsmæssigt fundament, som de studerende kan anvende i deres videre projektarbejde på uddannelsen.Den studerende har:
Færdigheder
- Viden om og forståelse af relevante metoder og tidssvarende værktøjer til planlægning, organisering og gennemførsel af projekter, samt koordinering og styring af opgaverneDen studerende kan:
Kompetencer
- Anvende styringsværktøjer til opstartsprocesser i nye eller eksisterende virksomheder.
- Anvende teknikker til selvledelse, organisering og motivation af teams, samt konflikthåndtering.
- Vurdere behovet for og omfanget af et udviklingsforløb og hvorledes dette kan organiseres i et projekt.Den studerende kan:
- Fungere og deltage som projektleder eller -deltager, med fokus på at sætte egne og andres ressourcer i spil.
- Arbejde med projektdeltagere og projektgruppens dynamik på tværs af faggrupper.
- Skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til organisation, ledelse og projektstyring. - Undervisningsform
Undervisningen er tilrettelagt som et praksisorienteret og deltageraktivt forløb. Samarbejdet organiseres omkring en konkret og mindre projektopgave, hvor de studerende træner projektstyring, kommunikation og koordinering i praksis.
Der arbejdes med teamdannelse, forventningsafstemning og teamkontrakter som grundlag for samarbejdet. Undervisningen veksler mellem oplæg, øvelser, refleksion og selvstændigt teamarbejde, og der lægges vægt på eksperimenterende samarbejdsformer, hvor de studerende gennem praktiske øvelser undersøger gruppedynamik, roller og samarbejdsprocesser.
Digitale projektstyringsværktøjer anvendes som fælles platform for planlægning, opgavestyring og synliggørelse af fremdrift. Samarbejdet understøtter udvikling af både faglige og relationelle kompetencer med fokus på selvledelse, ansvar og fælles læring. - Prøve
Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål
PrøveformKombineret skriftlig og mundtlig prøveKombineret skriftlig og mundtlig prøve, samt en særskilt multiple choice test.
Prøven finder sted efter 1. semester og tæller 30 ECTS. Prøven falder i to dele:
Del 1) En multiple choice test baseret på pensum fra hele 1. semester, der afvikles særskilt og besvares individuelt.
Del 2) En kombineret skriftlig og mundtlig prøve, hvor den skriftlige aflevering må fylde maksimum 5 normalsider á 2400 anslag inklusive mellemrum.
- Den skriftlige aflevering tager udgangspunkt i en udleveret og problemorienteret case, hvor den studerende skal demonstrere evnen til at undersøge en problemstilling gennem relevant dataindsamling og undersøgelse af målgruppen. På baggrund af en kort analyse med korrekt inddragelse fra pensum fra 1. semester skal den studerende nå frem til en delkonklusion, der peger på væsentlige kriterier for den videre udarbejdelse af et løsningsforslag.
Fra afleveringen af den skriftlige analyse til den mundtlige eksamen arbejder den studerende videre med sin analyse og udarbejdelse af et løsningsforslag, der præsenteres til den mundtlige eksamen.
- Til den mundtlige eksamen præsenteres et løsningsforslag sammen med begrundede valg og fravalg.
Den udarbejdede præsentation, inklusiv repræsentation og demonstration af et løsningsforslag (slides, video, fotos med videre) skal uploades i wiseflow på den angivne deadline inden afvikling af mundtlige eksamen. Hvis løsningsforslaget er fysisk, skal det ligeledes afleveres på Campus (samme deadline).FormkravDel 1) Multiple choice eksamen må maksimalt tage 60 minutter at gennemføre.
Del 2) Den skriftlige opgave, der afleveres individuelt, må maksimalt fylde 5 normalsider, dvs. maksimum 12.000 anslag inklusiv mellemrum, og eksklusiv forside, fodnoter, indholdsfortegnelse, litteraturfortegnelse, illustrationer og bilag.Individuel eller gruppeprøveIndividuelAnvendt sprog til prøvenDansk (Norsk/Svensk)VarighedDel 1) Multiple choice eksamen må maksimalt tage 60 minutter at gennemføre.
Del 2) 30 minutter inklusiv votering.Regler om hjælpemidler til eksamenAlle hjælpemidler er tilladt.Bedømmelsesform7-trins skalaBedømmer(e)Intern censurKriterier for prøvevurderingDel 1 og del 2 vægtes hver især med 50% i forhold til karaktergivning.
På faget Projektledelse (DA) modtager du 14 timers undervisning, hvilket svarer til 19 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 25% af din samlede arbejdsbelastning på faget.
Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: interne forelæsninger, gruppearbejde, casearbejde, øvelser, digitale øvelser, klasseundervisning, projektarbejde.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: læsning af egne noter, læsning af pensum, indsamling af empiri, øvelser.
Læs om KEAs studieaktivitetsmodel
*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.