T09: Webfeature (Digitalt Design og Indhold) (DA)
2018/2019- Indhold og læringsmål
Brugergrænsefladeudvikling:
Fagområdet indeholder design og udvikling af digitale løsninger med særlig vægt på produktion af brugergrænseflader. Der fokuseres på alle aspekter af udviklingsprocessen med udgangspunkt i udbredte udviklingsmetoder, herunder planlægning, design og produktion af digitale medieopgaver.
Viden:
- konventioner inden for webgenrer og stilarter
Færdigheder:
- vurdere, vælge og anvende aktuelle biblioteker, frameworks og Content management systemer til design og udvikling af avancerede digitale brugergrænseflader
Udmønter sig i:
Konventioner for genren “webfeatures” samt stilarter afdækkes i forbindelse med analyse af eksisterende webfeatures. Platformen Adobe Spark vil blive brugt i forbindelse med design og udvikling af website og produktion af SoMe indhold.
Indholdsproduktion:
Fagområdet indeholder indholdsproduktion til udvalgte digitale medier. Der fokuseres på forståelse af digitale medier, relevante typer af indhold samt formidling og anvendelse af data.
Viden:
- journalistiske metoder herunder research, interview og storytelling
- udvikling, udarbejdelse, publicering og overvågning af indhold til sociale medier
Færdigheder:
- udvikle og planlægge indhold og indholdsformater til engagerende brugeroplevelser
- producere indhold i form af tekst, grafik, animation, foto og video til digitale kommunikationsløsninger
Udmønter sig i:
De studerende skal i løbet af dette tema producere en digital historie i form af en “webfeature.” Herunder vil de først lave research på et selvvalgt emne samt interviewe personer med relevans for emnet. De studerende komme til at anvende “Adobe Spark” platformen til at planlægge og producere indhold i form af tekst, foto, video og grafik til sociale medier samt “webfeaturen.”
Teknologi:
Fagområdet indeholder forståelse og udforskning af teknologier, der indgår i digitale medieprodukter og produktion til digitale medier.
Viden:
- holde sig opdateret inden for aktuelle digitale trends og teknologier (studerendes faglige pitch)
Færdigheder:
- identificere og vurdere nye teorier og teknologi i relation til digital kommunikation (studerendes faglige pitch)
Udmønter sig i:
De studerende vil i løbet af semestret lave korte faglige pitches/præsentationer af digitale trends, teknologier og digitale kommunikationsløsninger samt vurdere og analysere disse. - Undervisningsform
Teamet er bygget op omkring en case-opgave, som den studerende løbende
arbejder med. Fire dage om ugen er der undervisning 4-5 lektioner. Der veksles
mellem oplæg, øvelser, diskussioner, tutorials o.lign. De studerende deltager aktivt
med præsentationer, feedback m.v.. Ud over den skemalagte undervisning, vil de
studerende have hjemmearbejde i form af videotutorials, artikler/læsestof, øvelser
samt løsning af temaets case-opgave.
Afleveringer og feedback
Projektet afsluttes med præsentation af den digitale løsning samt dokumentation for
udviklingen af denne. Godkendt aflevering via wiseflow er en bunden forudsætning
for at komme til eksamen. - Forudsætninger for at deltage i
faget
Materielle forudsætninger for at deltage i faget
Det forudsættes at den studerende har domæne og webhotel til rådighed samt
abonnement på Adobe CC. - Prøve
Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål
PrøveformKombineret skriftlig og mundtlig prøveOpgavetypeEksamensprojektet skal udarbejdes i grupper af 2-4 studerende.
Projektarbejdet skal være problemorienteret, dvs. at case-opgaven skal formuleres som et problem. Projektet skal være tværfagligt og dække fagområderne brugergrænsefladeudvikling, brugeroplevelser, indholdsproduktion, forretning samt teknologi. Det skal resultere i en fungerende digital prototype og en rapport, der dokumenterer udviklingsarbejdet og produktet.
Vælg en af følgende fire hovedopgaver:
1. Webfeature (website, video, SoMe)
2. Indholdsmarkedsføring (micro-site, SoMe, evt. nyhedsbrev)
3. E-handel (webshop, nyhedsbrev, evt. SoMe)
4. Re-design (website, evt. SoMe, evt. nyhedsbrev)
Udvælg og anvend teori, metoder og værktøjer fra valgfagets fire temaer.
Case
Casen skal baseres på kundens problem og er dermed udgangspunkt og det styrende for jeres arbejde.
I vælger selv jeres case.
Casen skal være virkelig – en eksisterende kunde skal have et autentisk behov.
Casen kan være fiktiv – I behøver ikke nødvendigvis at have et samarbejde med kunden.
Opgaven (teori, metode og værktøj fra valgfaget) er måden, I vælger at løse casen på.
Projektet (case og opgave) skal godkendes af en vejleder.
Se forslag til cases sidst i dokumentet.FormkravRapporten må have et omfang på maksimalt 18 normalsider for 2 gruppemedlemmer plus 3
normalsider pr. gruppemedlem der ud over (15 sider for en, 18 for to, 21 for tre, 24 for fire).
Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag tæller ikke med i det maksimale sideantal.
En normalside er 2.400 anslag inklusive mellemrum og fodnoter. Diagrammer og grafer tæller hver 500 anslag. Screenshots, illustrationer og fotos tæller ikke med.
Forsiden skal indeholde:
Projektets titel, navne på deltagere, semester/årstal.
Fra forsiden linkes der til de digitale løsninger (fx site, SoMe og procesvideo).
Procesvideoen er en video på max tre minutter, der dokumenterer en udvalgt del af
designprocessen (fx en redigeret screencast af arbejdsprocessen i et digitalt værktøj).Individuel eller gruppeprøveIndividuel- eller gruppeprøve, 1-4 maks. deltagereAnvendt sprog til prøvenDansk(Norsk/Svensk)Varighed· Præsentation (5 min. pr studerende)
· Eksamination (20 min. pr studerende)
· Votering og meddelelse af karakterer (5 min. pr studerende)Bedømmelsesform7-trins skalaBedømmer(e)Intern censurKriterier for prøvevurderingDen studerende får en karakter for den samlede præstation, der dækker produkt,
dokumentationsrapport, præsentation og eksamination.Frist for afleveringEksamensprojektet afleveres som pdf i Wiseflow .
Ved for sen aflevering, vil opgaveløsningen blive afvist, og man vil have brugt et
eksamensforsøg. - Yderligere information
De studerende vil komme til at evaluere deres læring i løbet af temaet sidste dag i forløbet ved hjælp af et spørgeskema på fronter.
De studerendes evaluering af temaet og undervisningen vil blive udført mundtligt på klassen sidste dag i forløbet.
Underviserne på forløbet vil efter temaets afslutning holde et evalueringsmøde med henblik på at identificere løftepunkter i forbindelse med næste udgave af temaet.
På faget T09: Webfeature (Digitalt Design og Indhold) (DA) modtager du 62 timers undervisning, hvilket svarer til 82 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 30% af din samlede arbejdsbelastning på faget.
Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: interne forelæsninger, gruppearbejde.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: læsning af egne noter, læsning af pensum, gruppearbejde.
Læs om KEAs studieaktivitetsmodel
*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.