Videnskabsteori (DA)
2019/2020- Formål
Fagelementet indeholder videnskabsteoretiske retninger om, hvordan viden og videnskab skabes. Dette opnås gennem arbejdet med grundlæggende videnskabsteori og metodelære, samt forbindelsen mellem videnskab og design, og relationen mellem teori og praksis.
VidenDen uddannede har udviklingsbaseret viden om og kan forstå og reflektere over:
Færdigheder
● videnskabsteori og metodelære
● det videnskabsteoretiske grundlag for videnskabelige metodelære
● grundlaget for opstilling af undersøgelsesspørgsmålDen uddannede kan anvende metoder og redskaber samt mestre de færdigheder, der knytter sig til:
Kompetencer
● videnskabsteori og metodelære som baggrund for at forstå undersøgelser/test af koncepter
● identificering og formulering af problem, undersøgelsesspørgsmål, undersøgelsesdesign og hypotese
● at undersøge validitet og optimere kvalitet
Den uddannede kan vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller i relation til:
● videnskabeligt afsæt for konceptudvikling
Den uddannede kan formidle:
● videnskabsteoretiske problemstillinger og kvalitetskriterierDen uddannede kan håndtere komplekse udviklingsorienterede situationer i relation til:
● en videnskabsteoretisk begrundet analyse i relation til et koncept
Den uddannede kan indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde i relation til:
● sikring af videnskabsteoretisk baseret metodevalg
Den uddannede kan identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til videnskabsteori. - Undervisningsform og udfoldelse
af læringsmål Det er en forudsætning for at følge undervisningen, at den studerende har adgang til en bærbar computer eller tilsvarende. Undervisning kan derfor planlægges på det grundlag at alle studerende har adgang til computer. Undervisningen organiseres på en måde, så studerende bliver gjort bekendte med forskellige former for undervisning og arbejdsmetoder, og derved udvikler en stor grad af selvstændighed, samarbejdsevner og innovative evner. Uddannelsen lægger stor vægt på at den enkelte studerende deltager aktivt i uddannelsens aktiviteter og tager ansvar for egen læring.
Undervisningen tilpasses de enkelte semestres fag, hvor hvert semester har eget
uafhængige, overordnede læringsmål, der skal sikre kontinuitet i læringen. Der vil
forekomme en kombination af klasserumsundervisning, emnespecifikke og
interdisciplinære projekter, og problemorienterede opgaver.
Arbejde udføres både i grupper og individuelt. Det anbefales dog, at de studerende danner studiegrupper med henblik på at støtte den enkelte studerende i dennes læring i forbindelse med dagligt arbejde og opgaver. Variationerne i arbejdsform giver den studerende mulighed for at udvikle sig akademisk, og udvikler evnen til at reflektere og arbejde individuelt, samtidig med at samarbejdsevner og forståelse styrkes.
Uddannelsen er udformet så den kombinerer teori og praksis. Noget af undervisningen kan derfor henlægges som virksomhedsbesøg.
Der vil på uddannelsen anvendes en række forskellige undervisnings- og arbejdsformer, blandt andet, men ikke nødvendigvis begrænset til:
• klasseundervisning
• gruppearbejde
• cases
• virksomhedsbesøg
• interdisciplinær, projektbaseret undervisning
• problem-baseret læring
• vidensdeling
• e-læring - Prøve
Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål
Faget prøvesFaget/modulet prøves med flg. fagDer er én ekstern, individuel porteføljeprøve efter 5. semester. Prøven består af 3 dele:
a) Opgaveportefølje
b) Synopsis
c) Mundtlig individuel prøve
ad. a Opgaveportefølje
Opgaveporteføljen er en individuel, beskrivende præsentation af 3 udpegede eksamensafleveringer fra 5. semester. Opgaveporteføljen skal præsentere afleveringerne og redegøre for processen i forbindelse med udarbejdelsen – dvs. case præsentation, problemstilling, løsning og faglige udfordringer tilknyttet opgaveløsningen.
Kravene til de tre afleveringer er:
• at afleveringerne af institutionen skal være udpeget som potentielle eksamensafleveringer, dvs. bundne forudsætninger fra 5. semesters forløb
• afleveringerne kan være digitalt produkt, konceptuel strategi og/eller funktionel
prototype, rapport m.m.
ad. b Synopsis
Synopsis skal indeholde:
• en specifikation af de faglige udfordringer og problemstillinger den studerende ønsker at fokusere på i forhold til afleveringerne og i forhold til læringsmål for 5. semester
• diskussion og refleksion over valgt teori, metode og litteratur
• en kort refleksion over den studerendes faglige udvikling på 5. semester, og hvordan denne forholder sig til sine ønsker om videre faglig kompetenceudvikling
• max. 3 normalsider (1 normalside er 2.400 anslag inkl. mellemrum).
ad. c Mundtlig individuel prøve
Udgangspunktet for den mundtlige del af eksamen er synopsis, som sammen med opgaveporteføljen er vurderet af eksaminator og censor før eksamen.
Den mundtlige prøve varer 30 min og består af følgende elementer:
• kort oplæg fra den studerende: 5 min.
• eksamensdialog: 20 min.
• votering og afgivelse af resultat: 5 min.PrøveformKombineret skriftlig og mundtlig prøveIndividuel eller gruppeprøveIndividuelAnvendt sprog til prøvenDansk(Norsk/Svensk)Bedømmelsesform7-trins skalaBedømmer(e)Ekstern censur - Foreløbig litteratur
Dette er en foreløbig litteraturliste. Der udleveres en endelig litteraturliste i forbindelse med studiestart.Videnskabsteori for begyndere, Thorsten Thurén
På faget Videnskabsteori (DA) modtager du 20 timers undervisning, hvilket svarer til 27 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 15% af din samlede arbejdsbelastning på faget.
Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: interne forelæsninger, klasseundervisning, øvelser, tværfaglig projektorganiseret undervisning.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: læsning af pensum, læsning af egne noter, gruppearbejde.
Læs om KEAs studieaktivitetsmodel
*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.