Emnet indledes med en generel introduktion til planlægning af registrering/tilstandsvurdering af en ældre ejendom, der efterfølgende gennemføres i praksis. I denne forbindelse besøges Center for Bygningsbevaring - Raadvad. Omfanget af disse aktiviteter er 6 lektioner.

Næste undervisningsgang omhandler registrering af installationer (2 lektioner). Hvad skal registreres og hvordan gøres det? For at fastlægge hvad der skal registreres, reflekteres over formålet med registreringen (af skader, generel tilstand eller andet) og der præsenteres et klassifikationssystem som hjælp til at give et overblik over, hvilke installationskomponenter man skal være opmærksom på under registreringen. Levetidsanalyse (alder vs. levetid af materialer i installationskomponenter) og risikoanalyse (vha. risikotallet), som værktøjer til at begrænse registreringen, præsenteres. Derefter beskrives hvordan registreringen i praksis gribes an vha. 20-punktslisten, tilstandsvurdering, besigtigelse/opmåling og tilstandsrapport. Endelig gennemgås eksempler på tilstandsvurdering af installationer, herunder hvad der kan være fokus på under registreringen. Litteratur: [1 s. 16-18], [2,3,4] suppleret med [19].

Tredje undervisningsgang vedrører energimærkning (2 lektioner). Der gives svar på hvorfor der energimærkes (lovgivningen), hvornår der energimærkes (nybyggeri, renovering), hvem der energimærker (certificering) og hvem der har ansvaret for energimærkningen. Endelig beskrives hvordan der energimærkes vha. energimærkeskalaen og udarbejdelse af et energibesparelsesforslag i en energimærkningsrapport, som der vises et eksempel på (for den besigtigede ejendom). Litteratur: [5-8].

Fjerde undervisningsgang omhandler renoveringsmetoder for installationer (2 lektioner). Der ses nærmere på installationsarbejder ved renovering og nogle af de mest gængse renoveringsmetoder for installationer. Der gives eksempler på udbedringstiltag foreslået i tilstandsrapporten, forbedringstiltag foreslået i energimærkningsrapporten eller både udbedrings- og forbedringstiltag foreslået i en renoveringsstrategi. Renoveringsmetoderne dækker radiatorer, ventilation, gulvvarme, afløbsinstallationer (strømpeforing) og føringsveje for installationer. Alternative isoleringsmaterialer (f.eks. vakuumisolering, reflektiv isolering, PIR-skum og aerogel) omtales. Litteratur: [9-13].

Femte undervisningsgang vedrører efterisolering (2 lektioner). Bygningsreglementets krav og vejledning til rentabel efterisolering af loft- og tagkonstruktion, ydervæg, terrændæk og varme rør gennemgås. Begrebet ’rentabel besparelse’ defineres og krav i forbindelse med tilbygninger og ændret anvendelse, der giver et væsentligt større energiforbrug, præsenteres. Energiforbrugskrav til elevatorer omtales. Endelig præsenteres metoder til vurdering af kondensrisiko ved efterisolering. Litteratur: [14-16] suppleret med [17-18].

Sjette undervisningsgang er afsat til opsamling og vejledning (2 lektioner).

Der er afsat 4 lektioner til evaluering og andre aktiviteter som f.eks. emneuge.







Generelle målsætninger
Formålet er, at du skal kunne planlægge, designe og administrere et ombygningsprojekt, så det lever op til faktiske standarder vedrørende indeklima, installationer og energiforbrug.

Ved semestrets afslutning kan du designe systemer til opvarmning, mekanisk ventilation, regnvand, drænvand, brugsvand og kloakvand under hensyn til indeklima, energiforbrug og holdbarheden af et renoveringsprojekt.

En studerende, der har opfyldt semestermålene:
•kan projektere de lodrette og vandrette installationsruter i et ombygningsprojekt.
•kan vurdere anvendeligheden af eksisterende installationer.
•kan projektere og dimensionere forsynings- og distributionsanlæg med fokus på opvarmning, ventilation, regnvand, dræning, brugsvandforsyning og kloakvand.
•kan beskrive design og dimensionere komponenterne i ventilations- og varmesystemerne i henhold til tekniske og funktionelle krav under hensyntagen til den eksisterende bygning.
•kan fastslå gældende lovkrav til et mekanisk ventilationssystem med hensyn til varmemiljø og luftkvalitet og vælge spjæld.
•kan foretage tryktabsberegning og vælge egnede luftbehandlingsenheder.
•kan beregne varmeoverførsel gennem bygningsdelene med særlig fokus på risikoen for kondens.
•kan beregne varme- og kuldebelastninger.
•kan vurdere, om kravene i bygningsreglementet til energiforbrug er opfyldt.

kunne reflektere over konstruktioner og bygningsfysiske principper, herunder statik og tekniske installationer

kunne vurdere bygningsfysiske problemstillinger og aspekter, samt foretage begrundede valg

håndtere komplekse byggetekniske løsninger på baggrund af dokumenteret analyse

selvstændigt indgå i tværfagligt samarbejde om planlægning, projektering, kvalitetssikring og produktion af komplekse renoveringsprojekter