Projektering installationer (DA)
2021/2022- Formål og læringsmål
Emnet indledes med en generel introduktion til planlægning af registrering/tilstandsvurdering af en ældre ejendom, der efterfølgende gennemføres i praksis. I denne forbindelse besøges Center for Bygningsbevaring - Raadvad. Omfanget af disse aktiviteter er 6 lektioner.
Viden
Næste undervisningsgang omhandler registrering af installationer (2 lektioner). Hvad skal registreres og hvordan gøres det? For at fastlægge hvad der skal registreres, reflekteres over formålet med registreringen (af skader, generel tilstand eller andet) og der præsenteres et klassifikationssystem som hjælp til at give et overblik over, hvilke installationskomponenter man skal være opmærksom på under registreringen. Levetidsanalyse (alder vs. levetid af materialer i installationskomponenter) og risikoanalyse (vha. risikotallet), som værktøjer til at begrænse registreringen, præsenteres. Derefter beskrives hvordan registreringen i praksis gribes an vha. 20-punktslisten, tilstandsvurdering, besigtigelse/opmåling og tilstandsrapport. Endelig gennemgås eksempler på tilstandsvurdering af installationer, herunder hvad der kan være fokus på under registreringen. Litteratur: [1 s. 16-18], [2,3,4] suppleret med [19].
Tredje undervisningsgang vedrører energimærkning (2 lektioner). Der gives svar på hvorfor der energimærkes (lovgivningen), hvornår der energimærkes (nybyggeri, renovering), hvem der energimærker (certificering) og hvem der har ansvaret for energimærkningen. Endelig beskrives hvordan der energimærkes vha. energimærkeskalaen og udarbejdelse af et energibesparelsesforslag i en energimærkningsrapport, som der vises et eksempel på (for den besigtigede ejendom). Litteratur: [5-8].
Fjerde undervisningsgang omhandler renoveringsmetoder for installationer (2 lektioner). Der ses nærmere på installationsarbejder ved renovering og nogle af de mest gængse renoveringsmetoder for installationer. Der gives eksempler på udbedringstiltag foreslået i tilstandsrapporten, forbedringstiltag foreslået i energimærkningsrapporten eller både udbedrings- og forbedringstiltag foreslået i en renoveringsstrategi. Renoveringsmetoderne dækker radiatorer, ventilation, gulvvarme, afløbsinstallationer (strømpeforing) og føringsveje for installationer. Alternative isoleringsmaterialer (f.eks. vakuumisolering, reflektiv isolering, PIR-skum og aerogel) omtales. Litteratur: [9-13].
Femte undervisningsgang vedrører efterisolering (2 lektioner). Bygningsreglementets krav og vejledning til rentabel efterisolering af loft- og tagkonstruktion, ydervæg, terrændæk og varme rør gennemgås. Begrebet ’rentabel besparelse’ defineres og krav i forbindelse med tilbygninger og ændret anvendelse, der giver et væsentligt større energiforbrug, præsenteres. Energiforbrugskrav til elevatorer omtales. Endelig præsenteres metoder til vurdering af kondensrisiko ved efterisolering. Litteratur: [14-16] suppleret med [17-18].
Sjette undervisningsgang er afsat til opsamling og vejledning (2 lektioner).
Der er afsat 4 lektioner til evaluering og andre aktiviteter som f.eks. emneuge.
Generelle målsætninger
Formålet er, at du skal kunne planlægge, designe og administrere et ombygningsprojekt, så det lever op til faktiske standarder vedrørende indeklima, installationer og energiforbrug.
Ved semestrets afslutning kan du designe systemer til opvarmning, mekanisk ventilation, regnvand, drænvand, brugsvand og kloakvand under hensyn til indeklima, energiforbrug og holdbarheden af et renoveringsprojekt.
En studerende, der har opfyldt semestermålene:
•kan projektere de lodrette og vandrette installationsruter i et ombygningsprojekt.
•kan vurdere anvendeligheden af eksisterende installationer.
•kan projektere og dimensionere forsynings- og distributionsanlæg med fokus på opvarmning, ventilation, regnvand, dræning, brugsvandforsyning og kloakvand.
•kan beskrive design og dimensionere komponenterne i ventilations- og varmesystemerne i henhold til tekniske og funktionelle krav under hensyntagen til den eksisterende bygning.
•kan fastslå gældende lovkrav til et mekanisk ventilationssystem med hensyn til varmemiljø og luftkvalitet og vælge spjæld.
•kan foretage tryktabsberegning og vælge egnede luftbehandlingsenheder.
•kan beregne varmeoverførsel gennem bygningsdelene med særlig fokus på risikoen for kondens.
•kan beregne varme- og kuldebelastninger.
•kan vurdere, om kravene i bygningsreglementet til energiforbrug er opfyldt.kunne reflektere over konstruktioner og bygningsfysiske principper, herunder statik og tekniske installationer
Færdighederkunne vurdere bygningsfysiske problemstillinger og aspekter, samt foretage begrundede valg
Kompetencerhåndtere komplekse byggetekniske løsninger på baggrund af dokumenteret analyse
selvstændigt indgå i tværfagligt samarbejde om planlægning, projektering, kvalitetssikring og produktion af komplekse renoveringsprojekter - Undervisningsform
Undervisningen er en kombination af traditionel undervisning (ca. 50% undervisningsoplæg og 50% øvelser/vejledning) og flipped learning (ca. 100% vejledning). I flipped learning består de studerende forberedelse i at se en kort, koncis video af undervisningsoplægget, så undervisningstiden overvejende er vejledning, spørgsmål og feedback.
- Samarbejdsfag/modul(er)
- Forudsætninger for at deltage i
faget
Faglige forudsætninger for at deltage i faget
Bestået 2. semesterMaterielle forudsætninger for at deltage i faget
Ingen - Prøve
Læringsmålene for prøven er identiske med fagets/fagenes læringsmål
Forudsætninger for indstilling til eksamenIngenFaget prøvesPrøveformKombineret skriftlig og mundtlig prøveGruppeprojekt med mundtlig præsentation.OpgavetypeProjektFormkravDer informeres om formkrav ved undervisningens begyndelseIndividuel eller gruppeprøveIndividuelAnvendt sprog til prøvenDansk(Norsk/Svensk)Varighed20 min.Hjælpemidler der må medbringesAlleHjælpemidler som stilles til rådighedIngenBedømmelsesform7-trins skalaBedømmer(e)Intern censurKriterier for prøvevurderingDer henvises til læringsmåleneFrist for afleveringDer informeres om afleveringsfris ved undervisningens begyndelseSyge-/omprøveFølger reglerne herom. Der informeres om syge- og omprøve ved semestrets begyndelse - Foreløbig litteratur
Dette er en foreløbig litteraturliste. Der udleveres en endelig litteraturliste i forbindelse med studiestart.BvB (2011). LOGBOG – Forenklet dokumentation i byfornyelsessager – en vejledning for bygherrer og rådgivere (4. udg.). København: Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB), s. 16-18. (Udleveres på pdf.)
[2] Levetider – SBI-vejledning. Fra SBI 2013:30 (Aagaard, N.-J. et al. 2013). (Udleveres på pdf.)
[3] Rahbek, K. (2014). Ejendommen A/B Valbygårdsvej 60, 2500 Valby – Tilstandsrapport med vedligeholdelsesplan år 2014-2024. (Udleveres på pdf.)
[4] Gl. Kongevej 173 – prissat projektforslag (2015). (Udleveres på pdf.)
[5] ‘Energimærke’ https://boligejer.dk/ (søg på f.eks. ‘energimærke’)
[6] ‘Find energimærket på din bygning’ https://sparenergi.dk/forbruger/vaerktoejer/find-dit-energimaerke
[7] ‘Energimærkning af bygninger’ https://ens.dk/ansvarsomraader/energimaerkning-af-bygninger
[8] ‘Energimærkning for PCG 38.pdf’. (Evt. andet relevant energimærke udleveres på pdf)
[9] ‘Renovering af afløbssystemer med Aarsleff Strømpeforing’ https://vimeo.com/84757150
[10] ‘Vacuum Insulation Panels VIP’ https://www.youtube.com/watch?time_continue=176&v=WSdP6DdgoSs&feature=emb_logo
[11] ‘Reflektiv isolering’ http://www.aluthermo.dk/montagevejledning/monteringsvejledning
[12] ‘PIR-isoleringsplader’ https://www.kingspan.com/dk/da-dk/produkter/isolering/therma
[13] ‘Gulvvarmesystemer’ https://www.roth-danmark.dk/dk/roth-gulvvarmesystemer-udlaegning-og-pladesystemer-146.htm#beton
[14] Bygningsreglementet kap. 11 https://bygningsreglementet.dk/
[15] Bygningsreglementets vejledning om ofte rentable konstruktioner. (Udleveres i pdf)
[16] Bygningsreglementets eksempelsamling om energi – eksisterende byggeri https://eksempelsamling.bygningsreglementet.dk/eksisterende_byggeri/0/55
[17] Rockwool Energy Design, Be18
[18] Brandt, E. m.fl. (2013). SBI-anvisning 224, Fugt i bygninger (2. udg.). E-bog: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
[19] BPS (1993). BPS Publikation 115 - Renovering af etageejendomme – installationer. (Udleveres i pdf)
På faget Projektering installationer (DA) modtager du 20 timers undervisning, hvilket svarer til 27 lektioner (1 lektion = 45 min.) og 36% af din samlede arbejdsbelastning på faget.
Undervisningen vil primært bestå af følgende aktiviteter: interne forelæsninger, projektarbejde, klasseundervisning.
Forberedelsen vil primært bestå af følgende aktiviteter: læsning af pensum.
Læs om KEAs studieaktivitetsmodel
*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.